to år er gået

Tja.. det er nu lidt over to år siden, at jeg sidst har skrevet mine tanker ned, og hvad kan man sige til det. Tjo.. hvorfor? De sidste to år af mit liv har været, et stort kaos. Når den person man troede at man skulle være sammen med resten af livet, viser sig at være den helt forkerte, så ramler ens verden sammen, tre år sammen med personen, og meget længere tid på at tænke på dem.. Men livet forsætter, så det må jeg også. Jeg fandt en ny, og han viste sig at være den mest fantastiske person, som jeg nogen sinde har mødt, hvilket er ret ironisk, når man tænker på at den først måned gad jeg ham ikke, men han blev ved, og et år senere og vi har stort set ikke tilbragt en weekend væk fra hinanden siden. Eller vi har så haft fire weekender væk fra hinanden, men de har været ren helvede uden ham, og så vidt jeg ved, så er det et godt tegn... Den dreng, kan gøre en hver dårlig dag god, han kan altid få et smil frem på min læbe, og han er altid parat til at lytte. Han er min bedste ven, min kæreste, min plageånd og mit livs lys. Uden ham, så ville jeg ikke kunne have klaret alle de forhindringer, som jeg har mødt de sidste to år, så han er mit et og alt, og jeg er hans.

Og det er sådan det skal være, når det er kærlighed.