Ja.. Jeg ved det godt, det er ret lang tid siden at jeg sidst skrev noget, undskyld. Men!, nej jeg har ikke rigtigt nogen undskyldninger, ud over at jeg har haft travlt, lektier o.s.v, men det har man jo når man går på Gymnasiet, så der burde ikke være nogen undskydning, for at jeg ikke har givet mig selv plads til, bare at sidde foran computeren og bare skrive mine tanker ned, dumme mig! Nå.. nok om undskyldninger, og alt muligt andet lige gyldigt halløj. Jeg er begyndt på knallertkørekort, og nej jeg har ikke sådan rigtigt kørt en scooter før, jeg har dog siddet på en, men det var som påhæng, og nej det må man ikke, jeg ved det godt, men jeg er jo lidt af en crimerider! Ej, det er jeg ikke, jeg er nok en af de mindst crimerider personer som jeg kender, jeg kunne aldrig finde på at snyde i en prøve, også selvom at jeg blev pisse sur og ikke kunne finde ud af det, så vil jeg hellere bare sidde og glo ud i luften, og håbe på at det kommer til mig.
Nå men de sidste 17 dage, har mine forældre været i København og på Cypern, og de kom så hjem igår. Jeg sad stille og roligt i sofaen og ventede utrolig spændt på at se hvad de havde med, og OMG! De havde købt et par ægte Dior solbriller til mig, jeg kan godt fortælle at jeg var ved at tabe underkæben, de er sgu dyre de solbriller.
Weekenden har jeg tilbragt sammen med min kæreste. Jeg havde så regnet med at det blev en meget stille og rolig weekend, hvor det eneste vi skulle var, at vi lige skulle til fødselsdag om lørdagen, men nej.. Igen tager jeg fejl. Weekenden startede stille og roligt, jeg tog bussen hjem fra skole, og da jeg kom hjem gik jeg i bad, og derefter begyndte jeg at gøre rent som jeg altid gør om fredag imens at jeg venter. Da Klaus kom, ville han straks afsted, så jeg gik ned og satte mig ind i hans bil, også kørte vi ind til byen.Vi snakkede lidt om hvilken butik vi først skulle ind i og kigge på gave til min niece, vi blev så enige om Fætter BR.. Da vi så kom hen til butikken, kom vi til at snakke om hvor mange år siden, det sidst var at vi havde været der inde. Jeg følte mig lidt som et lille barn igen, lige da jeg trådte ind i butikken med alt legetøjet, men så fik jeg øje på Klaus og kom i tanke om at jeg altså ikke var et barn mere. Vi gik så igang med at finde noget legetøj som ville gøre min niece glad, og der gik da ikke ret lang tid, før vi fandt gaven og fik betalt. Aftenen var stille og rolig, lige ind til at Klaus begyndte at snakke om at han ville have en Mcflurry, for info så er der 15 kilometer til Mac Donalds fra mit hus. Jeg tænkte lidt at jeg kunne godt have noget sodavand, så vi satte os igen ind i bilen, og kørte afsted i den lille blå bil. Vi var begge meget trætte, specielt mig så jeg ville bare have det hele overstået, men der er jo altid nogen man kender som vil snakke.. Vi fik købt is og sodavand, og kørte igen hjem af, om klokken 23.00 lå jeg i min seng og sov på en fredag aften.
Lørdag morgen stod vi op klokken 08.30, FØJ! Ja, jeg er et B- menneske, jeg er ikke god til at stå tidligt op, og gå tidligt i seng. Vi gik i bad, og gjorde os nu så fødselsdags agtige som man nu kan gøre sig, tidligt om morgenen en Lørdag. Fødselsdagen var smadder hyggelig, og næsten hele familien var der. Og da fødselsdagen var slut, ville Klaus da lige kører 30 kilometer for at printe bingobanko plader ud hjemme ved ham.. Som om jeg gad, jeg ville bare hjem og se en film og sove, men nej. Da vi så havde kørt alle de kilometer, og vi endelig var hjemme, så skulle vi kører igen, for vi skulle hente pizza.. Da det så var gjord kunne jeg endelig slappe af foran tv'et sammen med Klaus. Søndag var lige så kaos agtig, eller vi var kun i Fleggaard, men stadig Tyskland i weekenden, de fleste som bor lige ved grænsen ved, at man aldrig skal tage i Fleggaard i weekenden, det er det rene kaos. Det var det så heldigvis ikke denne her Søndag, så vi fik købt det vi skulle købe og kørte hjem IGEN! Mandag var ikke det helt store ud over skole, og rengøring. Og idag har nu også kørt ret meget der ud af, og imorgen + Torsdag bliver lige sådan, men det gør weekenden sikkert også. JEG ELSKER DET! Der er intet bedre end hele tiden at være igang, det er dejligt nok lige sidde lidt foran tv'et og slappe af, men så skal der helst også ske noget bagefter.
Nå men nu vil jeg slukke computeren, slukke lyset og sove.
tirsdag den 27. september 2011
søndag den 18. september 2011
ramler sammen..
Dagene flyver, samme gør tiden og folk, men jeg bliver stående, imens at alle andre går. Følelserne sidder ude på tøjet, og den mindste kommentar sårer dybt. Når kærligheden bliver kold og man føler sig svigtet, hvad hjælper så? Denne weekend har været sjov og underholdende, men idag ramlede alting sammen, ikke på "jeg er blevet single" - måden, men på "hvorfor skriver han ikke, hvad har jeg gjord galt, elsker han mig ikke mere" - måden. Denne dag har været, hmm... hvordan siger jeg det på en pæn måde, LORTE DAG! Nej vent det var ikke pænt, det har været en meget deprimerende dag. Mobilen har været rødglødende, og masser af folk har skrevet, men den eneste person som jeg ville skrive og snakke med, vil ikke snakke med mig. Føler at hele min verden er ved at ramle sammen, igen. Håber at i morgen bliver en langt bedre dag, for denne her dag skal helst slutte snart.
torsdag den 15. september 2011
true love.
If you love somthing, Let it go. If it comes back to you, it's yours. If it Doesn't, it never was...
Ja, det ordsprog har man jo hørt så mange gange før, og jeg har enlig aldrig rigtigt troet på det, men nu gør jeg. Den 30 november 2009 kom jeg sammen med en skøn fyr, jeg var kun 14 år den gang, så det hele var jo fuldkommen fantastisk, men ting kan hurtigt ændre sig, når man begge to har det vildeste temperament, men selvfølgelig klarede vi da os igennem alle de dumme diskurtioner og skænderier, men efter nogle måneder var der ingen af os der kunne holde det ud mere, vi tænkte "Hey vi holder da en pause og ser hvordan det går bagefter", men det endte med at vi gik fra hinanden. I lang tid snakkede v ikke sammen, bare tanken om ham fik mig til at græde, for det er jo først når man har mistet noget, at man kan se hvor meget det betød for en, så jeg prøvede på at få ham tilbage, men han ville ikke, så jeg gav op. Men det tog en evighed for mig at komme over ham, og da jeg endelig var fuldkommen ovre ham, skulle jeg på vildmarks tur "Sverige", og det skulle han også, til at starte med var jeg ret kold over for ham, for det var jo fyren som havde knust mig, men efter nogle timer begyndte vi at snakke lidt sammen, vi snakkede om vores familier, hvad vi havde lavet og hvordan det gik, det var helt rart + jeg havde jo ikke rigtigt snakket med ham i 5 måneder, men da vi begyndte at snakke sammen føltes det som om der ikke var gået en dag. Jeg var ikke vild med ham, men jeg var bare glad, det var som at være sammen med sin bedste ven, dagen efter var de fleste af os som var med på turen ude og bade, jeg havde også været i vandet, men var gået op, og det var han også, men vores ven var stadig i vandet, vores ven begyndte at snakke om hvor sød og rar ham her fyren var, og syndes at vi passede godt sammen, vi begyndte begge to at flække af grin, og sagde at det havde vi godt nok hørt mange gange før, vores ven blev fuldkommen forvirret, for han vidste åbenbart ikke at vi havde været sammen før, da vi så fortalte ham at vi havde været kærester før, begyndte han at spørge ind til hvorfor vi slog op, vi var jo det perfekte par, og det måtte vi give ham ret i, det havde vi været men det var vi ikke mere. Jeg gik op for at tage tørt tøj på, nogle af de andre havde tændt bål, så jeg satte mig der hen for at snakke med min veninde, der var stadig en lille plads ved siden af mig, og der satte han sig, vi snakkede lidt o.s.v, dagene gik og vi begyndte stille at rolig og snakke mere, og mere sammen, vi begyndte at forelske os i hinanden igen. Den ene dag spurgte jeg to af mine veninder om vi flirtede meget, og det svar de gav mig var et stort rungende JA! Jeg blev helt flov, det var jo slet ikke meningen at jeg skulle forelske mig i ham, jeg havde jo lovet mig selv inden jeg tog afsted, at jeg aldrig ville forelske mig i ham igen, for det var ham som jeg havde grædt over, i så mange timer. Den anden sidste dag vi var i Sverige, havde jeg om aftenen lyst til at bare sidde ved vandet og slappe af, min veninde og "ham", havde gået med mig der ned, de andre spillede rugby, så min veninde gik der op for at se på, så der sad vi kun ham og mig, ved vandet en stille sommer aften i Sverige, vi sagde ikke noget, vi sad der bare og kiggede på vandet, efter noget tid blev det akavet, og jeg ville op og se dem spille, jeg gik og kort tid efter gik han også, (og når jeg siger kort tid, så mener jeg 2 sekunder) jeg gik i mine egne tanker, og lige pludselig fik jeg et kram af ham, han havde indhentet mig, og havde endelig taget sig sammen til at vise at han faktisk stadig kunne lide mig, vi begyndte at gå MEGET langsomt, snakkede lidt. Der var en fyr med fra Sønderborg, som åbenbart ville gøre alt hvad man bad ham om, for 10 svenske kroner, så en der hed Jakob, spurgte mig om jeg havde 10 kroner, og det havde jeg da, Jakob og "ham" gik hen i mit telt for at finde dem, for han vidste godt hvor jeg havde min pung til at ligge, Jakob fandt mit chokolade og da jeg så det løb jeg hen for at tage det ( don't take my food!), de havde ikke fundet de 10 kroner endnu, så jeg skyndte mig at finde dem så jeg kunne få min chokolade i fred, Jakob gik da han fik 10'eren, men han blev stående, jeg rejste mig op igen da jeg havde lukket teltet, jeg skulle til at gå igen for at sidde mig hen til de andre, men nogen holde fat i min arm, han rev mig hen til sig og kyssede mig, og derefter gav mig et kram, jeg var helt forvirret, jeg kunne slet ikke forstå hvad det var der skete, også sagde han " hvor har jeg savnet dig", og i det han sagde det gik det op for mig at han faktisk stadig elskede mig. Resten af aftenen var vi konstant sammen, og morgenen efter var det lidt underligt, for kunne stadig ikke helt forstå det, da bussen blev pakket, holde han min hånd. På vej hjem i bussen sad jeg med min veninde, men efter noget tid byttede de. Vi kyssede en helt del, men efter noget tid tænkte jeg : Hell no, han skal ikke kysse mig mere, før at vi er kærester" så da han skulle til at kysse mig og jeg nægtede, sagde jeg " nej du får ikke flere kys", han spurgte hvorfor, også kom min fine lille grund, og han svarede " jamen er vi da ikke kærester?", "niks, for du har ikke spurgt mig om jeg ville", jep det sagde jeg til ham, også spurgte han mig om jeg ville komme sammen med ham, og jeg sagde da selvfølgelig ja. Nu er der så gået over 2 måneder, og jeg kan stadig huske det hele som det var igår.
Okay det jeg ville med det her indlæg, var at jeg ikke bare ville fortælle om mit kærligheds liv, og ja alt det der er rent faktisk sket i virkelighedden, men det jeg ville med det var, at vise at selvom at man føler at det hele bare er et stort sort hul, så må man ikke give op, for hvis han ikke vender tilbage, så bliv ved med at tro på at den store kærlighed findes.
Ida + Klaus
Ej okay det var lidt 7. klasse's agttig, sorry guys..
Ja, det ordsprog har man jo hørt så mange gange før, og jeg har enlig aldrig rigtigt troet på det, men nu gør jeg. Den 30 november 2009 kom jeg sammen med en skøn fyr, jeg var kun 14 år den gang, så det hele var jo fuldkommen fantastisk, men ting kan hurtigt ændre sig, når man begge to har det vildeste temperament, men selvfølgelig klarede vi da os igennem alle de dumme diskurtioner og skænderier, men efter nogle måneder var der ingen af os der kunne holde det ud mere, vi tænkte "Hey vi holder da en pause og ser hvordan det går bagefter", men det endte med at vi gik fra hinanden. I lang tid snakkede v ikke sammen, bare tanken om ham fik mig til at græde, for det er jo først når man har mistet noget, at man kan se hvor meget det betød for en, så jeg prøvede på at få ham tilbage, men han ville ikke, så jeg gav op. Men det tog en evighed for mig at komme over ham, og da jeg endelig var fuldkommen ovre ham, skulle jeg på vildmarks tur "Sverige", og det skulle han også, til at starte med var jeg ret kold over for ham, for det var jo fyren som havde knust mig, men efter nogle timer begyndte vi at snakke lidt sammen, vi snakkede om vores familier, hvad vi havde lavet og hvordan det gik, det var helt rart + jeg havde jo ikke rigtigt snakket med ham i 5 måneder, men da vi begyndte at snakke sammen føltes det som om der ikke var gået en dag. Jeg var ikke vild med ham, men jeg var bare glad, det var som at være sammen med sin bedste ven, dagen efter var de fleste af os som var med på turen ude og bade, jeg havde også været i vandet, men var gået op, og det var han også, men vores ven var stadig i vandet, vores ven begyndte at snakke om hvor sød og rar ham her fyren var, og syndes at vi passede godt sammen, vi begyndte begge to at flække af grin, og sagde at det havde vi godt nok hørt mange gange før, vores ven blev fuldkommen forvirret, for han vidste åbenbart ikke at vi havde været sammen før, da vi så fortalte ham at vi havde været kærester før, begyndte han at spørge ind til hvorfor vi slog op, vi var jo det perfekte par, og det måtte vi give ham ret i, det havde vi været men det var vi ikke mere. Jeg gik op for at tage tørt tøj på, nogle af de andre havde tændt bål, så jeg satte mig der hen for at snakke med min veninde, der var stadig en lille plads ved siden af mig, og der satte han sig, vi snakkede lidt o.s.v, dagene gik og vi begyndte stille at rolig og snakke mere, og mere sammen, vi begyndte at forelske os i hinanden igen. Den ene dag spurgte jeg to af mine veninder om vi flirtede meget, og det svar de gav mig var et stort rungende JA! Jeg blev helt flov, det var jo slet ikke meningen at jeg skulle forelske mig i ham, jeg havde jo lovet mig selv inden jeg tog afsted, at jeg aldrig ville forelske mig i ham igen, for det var ham som jeg havde grædt over, i så mange timer. Den anden sidste dag vi var i Sverige, havde jeg om aftenen lyst til at bare sidde ved vandet og slappe af, min veninde og "ham", havde gået med mig der ned, de andre spillede rugby, så min veninde gik der op for at se på, så der sad vi kun ham og mig, ved vandet en stille sommer aften i Sverige, vi sagde ikke noget, vi sad der bare og kiggede på vandet, efter noget tid blev det akavet, og jeg ville op og se dem spille, jeg gik og kort tid efter gik han også, (og når jeg siger kort tid, så mener jeg 2 sekunder) jeg gik i mine egne tanker, og lige pludselig fik jeg et kram af ham, han havde indhentet mig, og havde endelig taget sig sammen til at vise at han faktisk stadig kunne lide mig, vi begyndte at gå MEGET langsomt, snakkede lidt. Der var en fyr med fra Sønderborg, som åbenbart ville gøre alt hvad man bad ham om, for 10 svenske kroner, så en der hed Jakob, spurgte mig om jeg havde 10 kroner, og det havde jeg da, Jakob og "ham" gik hen i mit telt for at finde dem, for han vidste godt hvor jeg havde min pung til at ligge, Jakob fandt mit chokolade og da jeg så det løb jeg hen for at tage det ( don't take my food!), de havde ikke fundet de 10 kroner endnu, så jeg skyndte mig at finde dem så jeg kunne få min chokolade i fred, Jakob gik da han fik 10'eren, men han blev stående, jeg rejste mig op igen da jeg havde lukket teltet, jeg skulle til at gå igen for at sidde mig hen til de andre, men nogen holde fat i min arm, han rev mig hen til sig og kyssede mig, og derefter gav mig et kram, jeg var helt forvirret, jeg kunne slet ikke forstå hvad det var der skete, også sagde han " hvor har jeg savnet dig", og i det han sagde det gik det op for mig at han faktisk stadig elskede mig. Resten af aftenen var vi konstant sammen, og morgenen efter var det lidt underligt, for kunne stadig ikke helt forstå det, da bussen blev pakket, holde han min hånd. På vej hjem i bussen sad jeg med min veninde, men efter noget tid byttede de. Vi kyssede en helt del, men efter noget tid tænkte jeg : Hell no, han skal ikke kysse mig mere, før at vi er kærester" så da han skulle til at kysse mig og jeg nægtede, sagde jeg " nej du får ikke flere kys", han spurgte hvorfor, også kom min fine lille grund, og han svarede " jamen er vi da ikke kærester?", "niks, for du har ikke spurgt mig om jeg ville", jep det sagde jeg til ham, også spurgte han mig om jeg ville komme sammen med ham, og jeg sagde da selvfølgelig ja. Nu er der så gået over 2 måneder, og jeg kan stadig huske det hele som det var igår.
Okay det jeg ville med det her indlæg, var at jeg ikke bare ville fortælle om mit kærligheds liv, og ja alt det der er rent faktisk sket i virkelighedden, men det jeg ville med det var, at vise at selvom at man føler at det hele bare er et stort sort hul, så må man ikke give op, for hvis han ikke vender tilbage, så bliv ved med at tro på at den store kærlighed findes.
Ida + Klaus
Ej okay det var lidt 7. klasse's agttig, sorry guys..
onsdag den 14. september 2011
Guldfisk
Ja grunden til at den hedder Guldfisk.. Er fordi at jeg har en hukommelse som en guldfisk, eller ikke på alle områder, men f.eks så er jeg utrolig dårlig til at huske meget vigtige ting, som lektier, aftaler o.s.v.. Men sådan noget som underlige ting som folk har sagt eller gjord, det kan jeg huske, kan en da huske noget som skete for utrolig mange år siden, altså nu er jeg kun 16 år, så ved ikke hvad mange år er for jer, men for mig er mange år omkring 8 år, men jeg kan huske ting som er sket for mig da jeg var 4 år, men selvfølgelig er det ikke nogle vigtige ting jeg kan huske..
Nå, men det jeg enlig ville med det her indlæg i min blog, var at jeg gerne ville vide hvordan i husker vigtige ting, det kunne jo være at man kunne få et fif, til hvordan at jeg kan blive bedre til at huske hvad jeg skal. Så lig gerne en kommentar ind, med hvordan du bedst husker de vigtige ting.
Nå, men det jeg enlig ville med det her indlæg i min blog, var at jeg gerne ville vide hvordan i husker vigtige ting, det kunne jo være at man kunne få et fif, til hvordan at jeg kan blive bedre til at huske hvad jeg skal. Så lig gerne en kommentar ind, med hvordan du bedst husker de vigtige ting.
sundhed
Ja jeg ved det godt, det der med at være sund det er bare vigtigt! Men nogle gange har man bare brug for at flade ud på sofaen, tænde for sit ynglingsprogram, og ja da selvfølgelig må du spørge mig om hvad mit ynglingsprogram er, mit ynglingsprogram er How I meet your Mother, i følge mig findes der ikke nogen bedre serie. Men for at have den perfekte dovne og usunde aften, skal man spise og drikke noget usundt, så den store bøtte med god vingummi fra tyskland, og en næsten tom dåse Pepsi. Jep det er en ret så god ikke sundhed's aften. Okay nu til noget andet, og ja jeg ved godt at normalt når man gør sådan noget, så skal man være sindsygt heldig, og at det er meget sjældent at man vinder noget, men jeg har så gjord det alligevel. Jeg har meldt mig til en konkurrence hvor man kan vinde en Ipad, konkurrencen slutter imorgen, og jep den har noget med valget som slutter i morgen at gøre, men pyt med det. Håber nu godt nok at jeg for en gang i mit liv, vinder noget som faktisk er ok mange penge vær', plus det kunne da være lidt fedt at vinde en Ipad. Håber at folk krydser deres finger og tær, for at jeg vinder den, det vil jeg ihvertfald gøre, for vil have den!
Håber enlig lidt at der er nogle som læser lidt i min lille blog, som snart bliver større, for det kunne da være sjovt, hvis folk læste det som jeg skrev, for selv om at jeg bare er lille bitte Ida, med nogle orden lige ****** så har jeg skam en helt del at fortælle, og tro mig denne her blog bliver langt fra kedelig.
Håber enlig lidt at der er nogle som læser lidt i min lille blog, som snart bliver større, for det kunne da være sjovt, hvis folk læste det som jeg skrev, for selv om at jeg bare er lille bitte Ida, med nogle orden lige ****** så har jeg skam en helt del at fortælle, og tro mig denne her blog bliver langt fra kedelig.
tirsdag den 13. september 2011
How can I be a better me..
Jeg sidder i stuen, tv'et er tændt men jeg hører det ikke, musikken spiller men det hører jeg heller ikke. Der er bare helt stille, kun en summen fra bilerne som hurtigt kører forbi, uden at vide at jeg sidder helt stille i sofaen og bare kigger på dem suse forbi mig, og sammen med bilerne, tiden og livet. Lektierne ligger på bordet og kalder, men jeg vil ikke lytte, jeg vil sidde og kigge på bilerne suse forbi mig, og bare gå ind i mig selv. Tvivlen kommer mig i møde, burde man gøre det som folk vil have mig til at gøre og som de forventer, eller skal jeg gøre det jeg selv føler for.. Det er altid noget som man vil ændre på ved sig selv, og ja det har jeg da også, men jeg tror at det bedste man kan gøre, for at have det så godt som muligt, er at acceptere sig selv, for hvordan man ser ud, være glad og nyde at verden er fuld kommen fantastisk.
Abonner på:
Opslag (Atom)