I feel a live.

Det er Tirsdag, mørket er faldet på og der er stille. Følelsen af træthed og søvn svæver ind over mig. Selv om at jeg er træt, så er det eneste jeg kan tænke på, min dejlige kæreste. Den person som jeg er villig til at give mit liv for. Min kærlighed til den tumpe er så stor, at jeg er villig til at tage en kugle for ham. Der er ingen bedre følelse, end den følelse af at du elsker en person, som også elsker dig. Alt i mit liv falder på plads i løbet af få sekunder. Alle de dårlige oplevelser og minder jeg har er lige gyldige, så længe jeg har ham. Han kan drive mig til vanvid, og gøre mig fuldkommen rasende, men af en eller anden grund elsker jeg ham stadig, mere end noget andet. Jeg har aldrig forstået hvordan man kan elske et andet menneske så meget, og det gør jeg stadig ikke, men noget ved jeg, og det er at lige meget hvad så vil jeg stå ved den store tumpes sidde, selvom at han nogle gange har lyst til at kværke mig, fordi at jeg kommer med de der dumme kommentarer, og hunser rundt med ham, og skælder ham ud. Jeg fatter virkelig ikke at han stadig finder sig i alt det crap, men der må jo være et eller andet ved mig, som får ham til at blive, men jeg gad nu godt at vide hvad det er?.. 

Nå men klokken er ved at runde sent, og jeg har en lang skole dag imorgen, så vil slukke alt mit elektronik og ligge mig til at sove.