Hvad er lykken enlig, og hvordan kan man sige at man er fuldkommen lykkelig?. De sidste par måneder har jeg gået, og bildt mig selv ind at jeg var lykkelig, og havde et super liv. Men for noget tid siden begyndte jeg at tænke over dette spørgsmål: er jeg lykkelig?. Svaret er nej. Jeg går på en skole som jeg enlig ikke helt ville gå på, fordi at jeg fik at vide at det skulle jeg, og det andet jeg ville var noget pjat. Men er det som jeg gør og bruger min tid på, enlig det jeg vil?. Har jeg lyst til at gå på en skole i tre år, som jeg enlig ikke rigtigt har lyst til? Skal jeg virkelig have stress over noget, som ikke burde stresse mig?. Men er det forsent at trække det tilbage, og hvad vil alle de andre sige?. Skal jeg lade andre mennesker bestemme over mig, og hvordan jeg skal bruge min tid?. Man vil selvfølgelig gerne gøre sin familie glad, og leve op til deres forventninger, men samtidig vil man gerne vågne op om morgenen, være glad og næsten ikke kunne vente med at komme i skole. Dette gør jeg ikke fortiden, bare tanken om at skulle i skole, sidde og lytte til alle mulige ting, som jeg enlig ikke skal bruge til noget, og så oven i blive stresset over det. Er dette virkelig noget jeg vil de næste tre år?. Kan man tillade sig at droppe ud af Gymnasiet for at tage en pædagogisk uddannelse?. Altså når man er 130% sikker på hvad det er man vil, og at man enlig bare spilder sin tid, burde man så ikke gøre det som man brænder for?. Trænger bare til at komme væk, og slippe for alle folks forventninger. Kan ikke rumme det mere, ville virkelig bare gerne kunne vågne om morgenen og glæde mig til at komme i skole, i stedet for at blive trist. Men hvad er lykken enlig, er den et kys, et kram, et kæledyr eller noget fuld kommen andet?. Hvordan kan man enlig definere lykke, og er lykke ikke noget som er forskelligt fra person til person?
Det var så nogle tanker som jeg har gået og rodet med det sidste stykke tid, og jeg håber at nogen vil sætte pris på dem, og måske komme til at tænke lidt over hvordan de ser deres hverdag.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar